ICF Danmark

Vi er en non-profit, frivillig forening, der bygger på medlemmernes engagement for at skabe et fælles og stærkt fundament for udviklingen af professionel coaching i Danmark og i verden.

ICF Danmark er det danske chapter af International Coaching Federation (ICF), der på verdensplan har 60.000 aktive medlemmer i 166 lande. I Danmark er der over 150 certificerede coaches. Alle medlemmer af den danske brancheorganisation har gennemgået en coachuddannelse akkrediteret af ICF (eller er under uddannelse), udvikler deres færdigheder løbende, følger ICF’s etiske retningslinjer, og de fleste medlemmer vælger at sikre kvaliteten af deres coaching via ICF’s certificeringsprogram.

 

Næste event

Coach Cafe – Mød ICF Danmarks nye bestyrelsesmedlemmer

Mød ICF Danmarks nye bestyrelsesmedlemmer til en snak om deres og jeres forventninger og ønsker for 2025.

– Coach cafe er hvor vi mødes for dele viden, lære hinanden bedre at kende og få råd fra andre coaches i Danmark.
– Den er åbne for både nye og erfarne coaches, det der binder os sammen, er coaching og tilknytning til ICF Danmark.
– Hvis du ikke er medlem af ICF Danmark er du velkommen til at deltage en gang, for at opleve vores fællesskab.

 

Indkaldelse til den årlig Generalforsamling i ICF Danmark

Onsdag den 19. marts 2025 kl. 15.00-16.30

Virtuel Generalforsamling

Kære medlem,
Vi vil gerne invitere dig til at sætte X i kalenderen onsdag den 19. marts 2025 kl. 15.00-16.30 hvor vi mødes på Zoom til ICF Danmarks årlige generalforsamling. Vi i bestyrelsen glæder os rigtig meget, til at fortælle dig om de planer vi arbejder med for ICF Danmark det næste års tid.
Hvis du ønsker at deltage på Generalforsamlingen, bedes du tilmelde dig på e-mail sekretaer@coachingfederation.dk senest 24 timer inden.
Alle tilmeldte vil dagen inden Generalforsamlingen modtage et Zoom-link til brug for deltagelse på Generalforsamlingen.

Dagsorden for mødet:
• Valg af dirigent
• Valg af referent
• Bestyrelsens beretning
• Årsrapport for regnskabsåret 2024
• Meddelelse af decharge til bestyrelsens afgående medlemmer
• Redegørelse for bestyrelsens budget for indeværende år samt størrelsen af det årlige kontingent
• Behandling af indkomne forslag og afstemning – Der er ikke modtaget forslag
• Valg af revisor
• Valg af medlemmer til opstillingsudvalget
• Eventuelt

Vi glæder os til at se dig og til 1½ time sammen med dig med fokus på ICF Danmark og vores fælles arbejde for udbredelsen af den gode historie om ICF og ICF professionel coaching.

Mange hilsner

Bestyrelsen

ICF Denmark

Her finder du din coach blandt vores medlemmer. Du kan søge på forskellige kriterier så du nemt kan finde den rette.