06/11/2025

Den valgte kasserer har trukket sig af personlige årsager, så der er igen en ledig plads i ICF Danmarks bestyrelse.

Som bestyrelsesmedlem får du både et spændende udviklingsrum og et klart ansvar: at præge coachingprofessionen i Danmark og sikre, at vi lever op til ICF Globals standarder.

ICF Danmark arbejder for at gøre professionel coaching til en naturlig og anerkendt del af samfundet og for at sikre de højeste faglige standarder blandt vores medlemmer. Vores formål er at styrke coaching som profession i Danmark ved at:

  1. Understøtte en kontinuerlig faglig udvikling på højt niveau.

  2. Øge kendskabet til og forståelsen for den værdi, professionel coaching bidrager med.

Bestyrelsens arbejde tager udgangspunkt i den strategiske ramme, som er defineret af ICF Global, med fokus på at fremme coaching både nationalt og internationalt. I 2025 har vi sat retning med netværksaktiviteter, konferencer og partnerskaber – og nu søger vi dig, der vil være med til at videreføre og udvikle dette arbejde i de kommende år.

Der er valg til ICF Danmarks bestyrelse på følgende post: Kasserer – for 2 år (2026/2027) – ansvarlig for økonomi og aktiv deltagelse i bestyrelsesarbejdet generelt. Den nye bestyrelse tiltræder d. 1. januar 2026.

Valget foregår elektronisk blandt alle medlemmer af ICF Danmark efter reglerne i vedtægterne om valg til bestyrelsen. Hvis du har spørgsmål eller ønsker at vide mere, er du velkommen til at kontakte præsident 2025 Dora Hegedus (dora@coachingfederation.dk) eller et af de andre bestyrelsesmedlemmer.

Praktisk

Frist for ansøgning: Torsdag den 20. november 2025. Ansøgningen sendes til sekretaer@coachingfederation.dk

I mailen bedes du oplyse:

  • Dit navn og dine kontaktoplysninger

  • Hvorfor du søger, og hvad du ønsker at bidrage med i bestyrelsesarbejdet?

Vi kan tilbyde:

  • Et godt bestyrelsesteam hvor vi spiller hinanden gode

  • At du kommer til at sætte aftryk og være med til at gøre en forskel for coaching

  • Læring og udvikling sammen med os i bestyrelsen og ICF

  • Netværksmuligheder i Danmark og i den øvrige verden.

Bestyrelsesarbejdet kræver engagement og ansvar. Vi søger en kandidat, der:

  • er en stærk teamplayer, som tager ansvar for bestyrelsens beslutninger og aktiviteter – med fokus på både vores medlemmer og på at sikre, at ICF Danmark lever op til ICF Globals standarder.

  • engagerer dig i konkrete opgaver og projekter – med et tidsforbrug, der i gennemsnit udgør ca. 4 timers arbejde/måned + de månedlige bestyrelsesmøder

  • deltager aktivt og forberedt i bestyrelsesmøder hver måned (online og fysisk på skift).

  • tager ansvar for dit eget område, omsætter strategi til handling og bidrager til at skabe resultater.

  • møder arbejdet med en positiv tilgang, fejrer både egne og teamets sejre, og ser din egen læring som en vigtig del af rejsen.

  • er ambassadør for coaching og ICF Danmark, drevet af din passion for coaching.

Vi har en ekstern revisor som laver årsrapporten.

Bestyrelsen fra 1. januar ser frem imod at få dig ombord:

  • Dora Hegedus, President 2025-2026, samt past president 2027

  • Sophie Herschtel Keldsen, president elect (2026), president 2027-28 og past president 2028, ansvarlig for kommunikation

  • Kim Budolph Johansen, medlemsansvarlig (2025-26)

  • Daisy Hilbrands, ansvarlig for sekretariat (2025-26)

  • Rosa Ruiz De La Torre, PCC (2026-27)

  • Jacqueline Møller Larsen, ACC (2026-27)

  • Tanja Juul Sondrup, suppleant (2026-27)

  • Susanne Svendsen, suppleant (2025-26) 

Mange hilsner,

Pia Friberg Krejsager, forperson for opstillingsudvalget

Dora Hegedus, præsident ICF Danmark 2025-2026